Behandling af kommunale revisionsberetninger

Beskæftigelsesministeriets har som tilsynsopgave at vurdere de kommunale revisionsberetninger

Kommunerne skal hvert år senest den 30. september sende deres revisorpåtegnede revisionsberetning om refusion og tilskud på Beskæftigelsesministeriets område for det foregående regnskabsår til Beskæftigelsesministeriet. Københavns Kommune har dog frist til den 31. december. Hvis kommunen har modtaget en revisionsbemærkning i revisionsberetningen eller har foretaget systematiske fejl med udbetalingsmæssige konsekvenser for staten, skal kommunen senest samtidig med indsendelsen af revisionsberetningen sende en redegørelse. Af redegørelsen skal det fremgå, hvorledes kommunen sikrer, at den fejl, som revisionen har påpeget, undgås i fremtiden.
Kommunerne skal give revisoren adgang til at foretage de undersøgelser, som revisoren finder nødvendige.
Beskæftigelsesministeriets tilsynsenhed gennemgår revisionsberetningerne og vurderer bl.a. revisionsbemærkninger vedrørende lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge m.fl.

Når revisionsberetningerne er gennemgået, sender Arbejdsmarkedsstyrelsen en tilbagemelding, en såkaldt decisionsskrivelse, til kommunalbestyrelsen, revisor og Statsforvaltningen. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fx bede kommunen om at gennemgå samtlige sager på et område, at redegøre for tiltag i forhold til kvaliteten i sagsbehandlingen eller rejse krav om tilbagebetaling af udbetalte refusioner og/eller tilskud. Styrelsens målsætning er, at alle revisionsberetninger er behandlet, og decisionsskrivelse er sendt til kommunen omkring den 1. april det efterfølgende år.

Styrelsen har udarbejdet ofte stillede spørgsmål under emnerne; suspension af reglen om berigtigelse ved manglende rettidighed, opfølgning på sygedagpengeområdet, manglende opfølgning på kontanthjælp og revalidering, manglende udarbejdelse af jobplaner, manglende udarbejdelse af ressourceprofiler og refusionsmæssige berigtigelser generelt.

Oversigt over ofte stillede spørgsmål af revisor vedr. berigtigelser m.v.

1. Hvad betyder det, at reglen om berigtigelse for manglende rettidighed opfølgning er suspenderet?

2. Hvilke refusionsmæssige konsekvenser har manglende opfølgning efter Aktivlovens § 10. for kontanthjælp og revalidering?

3. Hvilke refusionsmæssige konsekvenser har det, hvis der ikke foreligger jobplaner forinden der iværksættes tilbud efter beskæftigelsesloven med en varighed på mere end 4 uger?

4. Hvilke refusionsmæssige konsekvenser har det, hvis der ikke foreligger en ressourceprofil eller der mangler en ajourføring/opdatering, forinden der bevilges revalidering?

5. Hvis kommunen i forbindelse med eget ledelses- og kvalitetstilsyn konstaterer fejl og mangler, hvilke forpligtigelser har kommunen da til at foretage berigtigelser af modtaget statsrefusion?

6. Er der alene registrantpligt på områder, hvor det fremgår af de autoriserede konteringsregler, at udgiften skal registrantbogføres?

1) Hvad betyder det, at reglen om berigtigelse for manglende rettidighed opfølgning er suspenderet. Vi tænker blandt andet på de refusionsmæssige konsekvenser af de fejl, som vi konstaterer i forbindelse med vores revisionsbesøg. Skal kommune berigtige de fejl og mangler, som vi konstaterer?

Følgende fremgår af sygedagpengevejledningen (som ændret ved cirkulære nr. 9014 af 13. januar 2010):
"62.2 Ingen statsrefusion ved manglende opfølgning i kommunen.
Med det formål at sikre, at sygemeldte får den opfølgning, som de efter loven har krav på, er det i lovens § 62, stk. 5, fastsat, at der ikke kan ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op efter reglerne i lovens kapitel 6.
Ved § 6 i lov nr. 480 af 12. juni 2009 om en styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl., blev det besluttet, at der i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2011 ydes refusion til kommunen uanset bestemmelsen i § 62, stk. 5. Det skyldes, at kommunerne i forbindelse med afbureaukratiseringsrapporten pegede på, at bestemmelsen har medført, at fokus i opfølgningen var hæftet mere på rettidighed end på fastholdelse af sygemeldte. Det betyder, at kommunen i en 2–årig periode regnet fra 4. januar 2010 får refusion efter de almindelige regler for statsrefusion til kommunerne. I de 2 år får man afprøvet kommunernes indsats uden reglen. (Suspensionen af reglen er efterfølgende blevet forlænget til at også at gælde for 2013.)

Kommunen skal herefter som hidtil følge de almindelige revisionsbestemmelser, og der vil blive ydet refusion efter de almindelige regler for statsrefusion til kommunerne. Den kommunale revision vil ved revisionen påse, om der sker opfølgning, og om refusionen er opgjort efter de materielle regler. Dette sker dels ved gennemgang af forretningsgange, og dels ved gennemgang af enkeltsager.
Suspensionen af bestemmelsen om manglende opfølgning betyder, at der ikke vil være hjemmel til at kræve statsrefusionen tilbage i de sager, hvor opfølgningen ikke er sket til tiden.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil følge op på kommunernes indsats i forhold til opfølgningssamtaler. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil fremover modtage data om, hvornår samtalerne er afholdt og hvilke kategorier, de sygemeldte er visiteret til. I suspensionsperioden skal der fortsat ske berigtigelse, når kommunen har begået materielle fejl.

2) Hvilke refusionsmæssige konsekvenser har manglende opfølgning efter Aktivlovens § 10. for kontanthjælp og revalidering. Og hvilke refusionsmæssige konsekvenser har det, hvis der alene er tale om en ”automatisk opfølgning” i systemet, hvor hverken grundlaget for samt resultaterne af opfølgningerne fremgår af stemplingen i systemet?

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt kommunen mister refusionen, hvis opfølgningssamtalen efter § 10 eller jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb ikke er holdt til tiden (efter kap 7 i LAB som § 10 i AKL også henviser til), kan det oplyses, at der ikke er en generel refusionsbestemmelse vedrørende refusion og rettidigheden af samtaler. Kommunerne mister dermed som udgangspunkt ikke deres ret til refusion, selvom de ikke afholder samtalerne rettidigt.

Hvis en sag bliver udtrukket i det kommunale visitationstilsyn, og det i tilsynet konstateres, at kommunen ikke har fulgt de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt, herunder afholdt samtalen rettidigt, kan kommunen i den konkrete sag ikke få refusion i perioden fra samtalen skulle være afholdt og frem til samtalen rent faktisk afholdes. Dette følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 4 a samt bekendtgørelse nr. 1002 af 19.8.2010 om tilsyn med kommunernes overholdelse af reglerne om de sagsbehandlingsskridt, som kommunerne skal foretage ved jobsamtaler i henhold til bekendtgørelse om matchvurdering (visitationstilsyn).

For så vidt angår sygeopfølgningssamtaler efter § 12 b i lov om aktiv socialpolitik, henvises til lovens § 100 a vedrørende manglende ret til refusion i forbindelse med sygeopfølgning efter § 12 b.

For så vidt angår revalidering skal der følges op både efter § 10, i AKL og § 16, stk. 3, og § 18, i LAB, og det kan oplyses, at der ikke er en generel refusionsbestemmelse vedrørende refusion og rettidigheden af samtaler. Kommunerne mister dermed som udgangspunkt ikke deres ret til refusion, selvom de ikke afholder samtalerne rettidigt.

3) Hvilke refusionsmæssige konsekvenser har det, hvis der ikke foreligger jobplaner forinden der iværksættes tilbud efter Beskæftigelsesloven med en varighed på mere end 4 uger?

Det fremgår af to principielle afgørelser fra Ankestyrelsen (N-7-06 og N-2-07), at udarbejdelsen af en jobplan er en garantiforskrift, og at manglende udarbejdelse – eller manglende revision – af en jobplan i de konkrete ankesager bevirkede, at tilbuddet var ugyldigt. Dette medførte, at det ikke var muligt at sanktionere de ledige p.g.a. udeblivelse fra tilbuddet.

For så vidt angår de refusionsmæssige konsekvenser kan Arbejdsmarkedsstyrelsen bemærke følgende:

Da en jobplan er en garantiforskrift, indebærer den manglende udarbejdelse (henholdsvis manglende revision) af jobplanen, at der mangler garanti for, at der er skabt et godt bedømmelsesgrundlag for, at tilbuddet er rigtigt i sit indhold i forhold til lovens regler. Der kan således være risiko for, at personen ikke har fået et tilbud, som lever op til formålet i loven om, at tilbud skal gives med henblik på, at personen hurtigst muligt skal opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Hvis det umiddelbart kan konstateres, at den manglende jobplan er uden betydning for, om tilbuddet lever op til lovgivningen, så bør det ikke efter Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering have refusionsmæssige konsekvenser for kommunen, at der ikke foreligger en jobplan.

Hvis dette ikke kan konstateres, så er der risiko for, at den manglende jobplan har medført, at personen har fået et tilbud, der ikke lever op til formålet. I så fald bør revisoren anføre, at den manglende jobplan kan have refusionsmæssige konsekvenser.

Det skal for fuldstændighedens skyld tilføjes, at der i nogle tilfælde ikke skal udarbejdes jobplan forud for afgivelse af tilbud, jf. §§ 27, stk. 3, og 29, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

4) Hvilke refusionsmæssige konsekvenser har det, hvis der ikke foreligger en ressourceprofil eller der mangler en ajourføring/opdatering, forinden der bevilges revalidering?

Det følger af arbejdsevnebekendtgørelsen, at der skal udarbejdes en ressourceprofil og arbejdsevnevurdering, når kommunerne behandler sager om revalidering, herunder når der sker opfølgning på allerede tildelte revalideringstilbud. Det er derfor Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at udarbejdelse af en ressourceprofil er en garantiforskrift. Arbejdsmarkedsstyrelsen finder, at dette svarer til Ankestyrelsens praksis, jf. fx principafgørelse nr. D-10-05, hvor Ankestyrelsen udtalte, at arbejdsevnebekendtgørelsen havde karakter af en garantiforskrift, hvilket medførte at manglende eller utilstrækkelig udarbejdelse af ressourceprofil forud for en afgørelse, normalt medførte afgørelsens ugyldighed.

Efter Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse gælder ræsonnementet ovenfor om jobplaner derfor også for ressourceprofiler. Dvs. manglende udarbejdelse eller manglende ajourføring af ressourceprofiler indebærer risiko for, at der ikke er givet et revalideringstilbud, der lever op til formålet med revalidering. Hvis det er indlysende, at dette ikke er tilfældet, bør det ikke efter styrelsens opfattelse have refusionsmæssige konsekvenser. Hvis det ikke kan konstateres, bør revisoren anføre, at det kan have refusionsmæssige konsekvenser.

5) Hvis kommunen i forbindelse med eget ledelses- og kvalitetstilsyn konstaterer fejl og mangler, hvilke forpligtigelser har kommunen da til at foretage berigtigelser af modtaget statsrefusion jf. i øvrigt ovenstående § 3 ledelsestilsyn mm.

Hvis kommunen i forbindelse med ledelses- og kvalitetstilsyn konstaterer enkeltstående fejl, så skal disse rettes og eventuelle refusionsmæssige fejl skal berigtiges. Kommunen er generelt forpligtiget til at sikre sig at reglerne er overholdt, så hvis de finder at der er refusionsmæssige fejl i flere ensartede sager, så skal disse selvfølgelig også berigtiges. Da ledelses- og kvalitetstilsyn foregår løbende, skal de fundne fejl berigtiges løbende.

6) Ved registrantpligt har vi (revisor) behov for en udmelding i forhold til de udgiftsområder, hvor vi afrapporterer til Beskæftigelsesministeriet. Flere af vores kommuner er af den opfattelse, at der alene er registrantpligt på områder, hvor det fremgår af de autoriserede konteringsregler, at udgiften skal registrantbogføres. Er dette korrekt?

Nej. Ifølge loven er der er registrantpligt på alle de funktioner, der er omfattet af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 17. nov 2014